Mødetid: 1. september, kl. 08:00
Mødested: Hobrovej 85, 9000 Aalborg
Gå ind ad hovedindgangen, der står tutorer klar til at tage imod dig.
I forbindelse med studiestarten har vi et par ting, vi gerne vil, du tager hensyn til i din planlægning:
Velkomstsamtale
Du vil blive indkaldt til en velkomstsamtale i uge 35. Velkomstsamtalen bruger vi til at lære dig lidt at kende inden studiestart, og er samtidig din mulighed for at stille de spørgsmål du måtte have. Nærmere info og link til booking af en tid følger.
Dataindsamling den 3. september
Siden 2025 har vi på IHM-uddannelsen samarbejdet med Destination Nord om et carrying capacity-studie i Aalborg. Carrying capacity (eller destinationens bæreevne) er et centralt element i en bæredygtig og balanceret turismeudvikling. Begrebet handler om at fastlægge, hvor mange besøgende en destination kan rumme, uden at det går ud over byens livskvalitet, lokale miljø eller identitet. På dagen vil I få en introduktion til begrebet carrying capacity og deltage i den igangværende dataindsamling gennem en række målinger, der skal bidrage til en bedre forståelse af Aalborgs bæreevne.
Deltagelse er obligatorisk for alle onsite-studerende.
Branchetur i Nordjylland den 4. september
Vi arrangerer en branchetur, så I som nye IHM-studerende kan få indblik i hospitality-virksomheder og -produkter i Nordjylland.
Samtidig giver turen en god mulighed for, at alle studerende kan lære hinanden og underviserteamet bedre at kende, og så spiser vi og hygger os sammen om aftenen.. Derfor opfordrer vi både onsite- og online-studerende til at deltage.
Egenbetalingen er maksimalt 500 kr. Nærmere information om destination, program og betalingslink udsendes medio august.
>