Gå til hoved indhold

Samme uddannelse – på en lidt anden måde

Som online-studerende (eller delvist onlinestuderende) er du studerende på lige fod med alle andre. 

Men der er også nogle ting, du skal være særligt opmærksom på. Det kan du læse mere om under afsnittet Tip til dig, der deltager online.

På alle online-uddannelser har vi en fast praksis, der kan hjælpe dig godt i gang med livet som online-studerende:

Hvad vi mener med online og delvist online

Lidt ligesom broccoli...

Kameraet er ikke lækkert, men det er sundt for fællesskabet

Vi forventer, at du har kameraet tændt, hver gang du deltager i online undervisning eller studiegruppemøder.

Selvom det kan være grænseoverskridende, så er det godt for holdet, for underviseren og også godt for dig. For det betyder, at I hurtigere får adgang til at forstå og kende hinanden - og dermed mulighed for at danne stærkere relationer.

5 tip til gode online studievaner

At studere online eller at deltage i virtuel undervisning kræver struktur og selvdisciplin.
Her er 5 gode tip til online studievaner

1. Sæt tid nok af til dine studier

Vi ved, at mange undervurderer, hvor meget tid et studie kræver. Prøv at tænk din hverdag igennem og skab dig et overblik over alt det, du allerede bruger tid på: Arbejde, familie, transport, fritidsaktiviteter osv.
Det giver dig realistisk viden om, hvornår du faktisk har tid til at studere – og måske er der noget, du skal nedprioritere i en periode?

➡️ Husk at snakke med familie, venner og arbejde om, at du skal i gang med at studere. Forbered dem på, at det vil tage en stor del af den tid, du normalt har til andre ting – også i weekender, aftner og ferieperioder.

2. Indret dig til fordybelse

Rammerne for din læring er vigtigere end du tror. Vær derfor ærlig over for dig selv: Kan du sidde i sofaen og se et oplæg, eller skal du indrette en god kontorplads? Kan du læse om aftenen, eller er det faktisk bedre at afsætte nogle lyse timer i weekenden?

➡️ Tip for dig, der læser 100% online: Er du skarpest tidligt på dagen, eller arbejder du bedst om aftenen? Vælg tidspunkter, hvor du er mest mulig frisk og fokuseret, hvis du har mulighed for det 

➡️ Tip for dig, der deltager i virtuel klasseundervisning: 
Det er anstrengende at følge holdundervisning online. Husk at holde pause fra computeren og bevæg dig, når dit fysiske klasserum holder pause.

Og husk at holde kameraet tændt, det øger motivationen til at holde sig koncentreret

3. Planlæg i bidder og med mål

Store opgaver skal brydes ned. Del dine moduler og afleveringer op i mindre trin med deadlines. Det gør det nemmere at komme i gang – og du undgår sidste-øjebliks-stress.

➡️ Brug fx en klassisk ugeoversigt og plot opgaverne ind i blokke

➡️ Brug teknikker som Pomodoro-metoden for at holde fokus

4. Prioritér og justér løbende

Der vil være perioder, hvor du ikke når alt – og det er OK. Det vigtigste er, at du løbende justerer din plan.

➡️ Skrider din plan og føler du dig bagud? Tag fat i din kontaktperson på studiet hurtigst muligt og snak din situation igennem. De er vant til at hjælpe, også med planlægning.

➡️ Engager dig i din studiegruppe! En fælles plan og fælles møder forpligter dig og holder dig i gang.

5. Hold motivationen! Mind dig selv om, hvorfor du gik i gang

Det er hårdt at komme igennem et studie og ekstra hårdt på et online studie.
Vi ved, at mange kan blive ramt af lidt mismod eller ind imellem føle, at målstregen ligger lige lovlig langt ude i fremtiden. 

Men du gik i gang fordi du havde en drøm eller et mål med det.

➡️ Ændrer dit mål sig undervejs, eller mærker du motivationen dale? Snak med din faglige studievejleder eller underviser og del dine tanker. Det kan både give ny energi og indsigt. Og måske ligger det mest relevante for dig på det kommende semester?

Få godt styr på studieformen

Hvordan foregår undervisningen

Det er meget vigtigt at du læser din studieplan godt igennem og ser, hvordan vi forventer, at du følger din undervisning og om der er dage, du skal møde op fysisk.

Læs mere på UCN's studieplatform Mit UCN, som du får adgang til 14 dage før studiestart (via mail). 

Teknisk set kræver online deltagelse ikke meget: En pc tilkoblet kamera og mikrofon og en god internetforbindelse, så er du klar. Hvis din uddannelse har særlige krav til computer kan du læse det her.

Myter og fakta om at studere online